Daniel Petrovic
Mit navn er Daniel Petrovic. Jeg er født i Bosniens hovedstad, Sarajevo i 1971. Jeg kom til Danmark i 1993 under krigen i Bosnien. Jeg er uddannet kropsterapeut hos Body Self Developments System i Danmark og har arbejdet som behandler siden 2004.
Den første Body SDS behandling fik jeg i 1999 ved et rent tilfælde. På det tidspunkt led jeg af angst, depression og søvnløshed. Jeg var energiforladt og havde ondt mange steder i kroppen. Jeg gik til lægen men han kunne ikke se noget på min blodprøver eller røntgenbilleder. Jeg fik at vide, at jeg faktisk ikke fejlede noget, jeg skulle bare tage mig sammen og komme i gang. Jeg fik dårligt samvittighed over den diagnose. Jeg ville så gerne komme i gang men jeg kunne ikke. Jeg var udmattet og kronisk træt.
Den første behandling glemmer jeg aldrig. Det var som om, at jeg var for første gang i mit liv var mødt af et menneske præcis der, hvor jeg var. Jeg følte mig tryg hele vejen igennem, selvom behandlingen var en lille smule smertefuld. Min trætte og spændte krop begynde langsomt at åbne sig og slappe af. Jeg begyndte at trække vejret dybt for første gang i mange år. Min krop føltes varm og vibrerende. Efterfølgende var jeg meget træt i mange dage, men på en helt anden måde. Min krop begyndte at hele langsomt og i takt med det, blev min psykiske tilstand bedre. Jeg havde intet andet valg end at fortsætte med den rejse og fik løbende flere behandlinger.
Det endt med at jeg selv startede på Body SDS uddannelsen i 2002. Under uddannelsen blev jeg klar over at jeg har haft PTSD (post traumatisk stress disorder). Det fik jeg bearbejdet og har lært meget om den tilstand undervejs. Idag bruger jeg ofte den erfaring, når jeg arbejder med klienter som har selv været udsat for voldsome og traumatiske oplevelser.